VaccineSpecialisten logo

Dengue feber

Sygdom:

Dengue feber forekommer i mere end 120 lande i tropiske og subtropiske områder: 

WHO - Risikoområder global Dengue feber

Dengue feber skyldes et flavivirus, dengue virus (DENV), hvoraf der er fire forskellige serotyper: DENV-1, DENV-2, DENV-3 og DENV-4, hvilket betyder at man kan få dengue feber mere end én gang.
Dengue virus overføres af myggearten Aedes aegypti, som er tilpasset til at trives og yngle i bymæssig bebyggelse og stikker fortrinsvis før solopgang og sidst på eftermiddagen før solnedgang.

Risikoen for at blive smittet med dengue feber ved rejser til endemiske områder er omkring 1% per måneds ophold, men kun omkring 25% bliver syge.

Inkubationstiden er 3-8 dage. Symptomerne er høj feber, hovedpine, smerter bag øjnene, muskel- og ledsmerter (deraf navnet ”brakebone-fever”) og nogle udvikler udslæt. De fleste bliver raske i løbet af 4-7 dage, men kan være trætte i en længere periode. Nogle vil udvikle komplikationer i form af blødningstendens (dengue hæmorragisk feber) og kredsløbskollaps (dengue shock syndrom).
Der er større risiko for at få komplikationer, hvis man tidligere har haft dengue feber.

Forebyggelse:

Der er aktuelt ingen vaccine mod dengue feber og rejsende til områder med dengue feber bør beskytte sig mod myggestik.

I praksis betyder det beskyttende beklædning og myggebalsam, specielt i de tidlige morgentimer og sidst på eftermiddagen. Se i øvrigt:

Myggestiksprofylakse

Rejsende, der tidligere har haft dengue feber frarådes ikke at tage til områder med risiko for dengue feber.