Sygdom:

Højdesyge (AMS = acute mountain sickness) er betegnelsen for den menneskelige organismes fysiologiske og symptomatiske reaktioner på især det lavere ilttryk, som opstår med stigende højder.
Allerede ved ophold i højder på mellem 2.200 og 2.500 meter over havets overflade (mange skisportssteder), vil cirka 20 procent få lettere symptomer.

Hyppigheden, som er individuelt varierende, påvirkes direkte af opstigningshastigheden, samt helt overvejende af den tid man forbliver i den aktuelle højde. Ved rejser i for eksempel Nepal og Andesbjergene med typiske højder på 3.000 - 4.000 meter er risikoen reel.

Når ilttrykket falder vil organismen foretage en række modregulationer (åndedræt og puls øges, ligeså hjertets minutvolumen, og de røde blodlegemers størrelse, iltbindingsevne og antal øges). Men iltmanglen medfører også nogle uheldige forhold (øget tryk i lungekredsløbet, forskydninger i blodets pH-værdier og herved forstyrrelser i væske/elektrolyt (salt-) balancen, samt væskeudtrædninger).
Højdesyge kan opstå, når man fra en given højde begiver sig relativt hurtigt op i en ny større højde og forbliver i denne nye højde mere end godt et døgn, uden en forudgående tilstrækkeligt akklimatisering.

Forebyggelse og behandling:

Først og fremmest ved at stige rimeligt langsomt til højere niveauer, samt sikre en passende akklimatisering på to til tre døgn i en given højde (begyndende ved 2.200 meter), før man overnatter i en større højde. Man kan godt begive sig højere op i løbet af dagen, men bør inden for samme døgn søge ned til de 2.200 meter (eller den aktuelle højde, man måtte være akklimatiseret til). Herefter kan højden øges individuelt med mellem 300 og 500 meter, før der atter skal hviles og akklimatiseres i mindst et par døgn, og så fremdeles. Rigelig væskeindtagelse (mindst tre-fire liter i døgnet - ikke alkohol) og undgå afkøling.

Højdesyge kan i et vist omfang forebygges med acetazolamid (Diamox R) 250 mg depottablet ved sovetid fra et døgn før opstigning til to døgn efter ankomsten til maximale højde (mulige bivirkninger er blandt andet smagsforstyrrelser, snurren i hænder og fødder, hyppig og stor urinproduktion, synsforstyrrelser og hududslæt).

Faresignaler ved AMS er en mindre generende hovedpine, som forsvinder på en til to almindelige hovedpinetabletter. Kvalme og almen utilpashed samt lettere svimmelhed og et vist søvnbesvær.
Ved disse symptomer, kan man i højder under 3.000 meter oftest tillade sig at forblive - samt holde sig i ro i et par døgn før yderligere permanente stigninger. Ved højder omkring 3.500 meter, bør man søge 300 til 500 meter nedad og forblive der i to døgn, før yderligere permanente stigninger.

Alvorlige symptomer på ondartet højdesyge kan være stærkere og vedholdende hovedpine, hvor et par almindelige smertestillende tabletter ikke virker. Stærk kvalme og gentagne opkastninger. Generende svimmelhed eller ligefrem balance- og styringsbesvær. Regulære synsforstyrrelser med flimren og usikker afstandsbedømmelse. Trykken i brystet, hurtigt åndedræt og puls, rallelyde ved vejrtrækningen og åndenød. Hævelser i underhuden (ødemer), der typisk ses i øjenomgivelser og ved hævede ankler og hænder. Forvirringstilstande og Kramper.
Ved disse symptomer skal der øjeblikkeligt søges læge, og den syge bringes nedad til laveste mulige højde.

Ondartet højdesyge er betegnelsen for to livsfarlige komplikationer til akut højdesyge. Begge medfører høj dødelighed, og kan opstå uden forvarsler allerede efter et til halvandet døgns ophold i en 'for stor' højde (typisk over 3.500 meter).

1. High Altitude Pulmonary Edema (HAPE): Symptomerne er overvejende stærk og tiltagende åndenød, tør hoste, trykken i brystet, hjertebanken og træthed. Eventuelt høres en boblende åndedrætslyd (lungeødem), og læber, ørerande, samt negle kan synes blålige tydende på iltmangel (cyanose).
Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige højde. Er det muligt gives ilt (næsekateter), eller som CPAP (hvis iltbeholder og maske forefindes). CPAP står for continous positive airways pressure. Eller bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).
Der gives calciumantagonist (Nifedipin kapsler 10 - 20 mg (hurtigtvirkende) - må ikke gentages, men følges op med langsommere virkende Nifedipin tabletter 20 mg/6. time). Steroid (binyrebarkhormon) for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i.v. -/ i.m. (i en åre eller muskel), - fulgt op med 4 mg/6.time.
Transporten skal ske siddende på en båre eller lignende.

2. High Altitude Cerebral Edema (HACE): Symptomerne er overvejende massiv hovedpine, synsforstyrrelser, lysskyhed, irritabilitet, opkastninger, uklarhed og dårlig kontaktbarhed, muligvis bevidstløshed og kramper. Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige højde.
Der gives ilt (CPAP) eller langt bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).
Binyrebarkhormon for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i en åre eller muskel, følges op med 4 mg / 6.time. Ved kramper gives Benzodiazpin - for eksempel Stesolid 5-10 mg eventuelt som rectole (i en åre/muskel - eller som stikpille i endetarmen).
Transporten skal ske i Natostilling (låst sideleje) for at undgå, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.

Nogle mennesker bør slet ikke udsættes for rejser i højdeklima:

• Mennesker med kroniske hjerte-/ lungesygdomme (for eksempel angina pectoris og KOL).
• Mennesker med blodmangel, herunder seglcelleanæmi (lavt hæmoglobinindhold i blodet).
• Mennesker med ubehandlede koagulationsforstyrrelser og tidligere blodpropper.
• Mennesker, som tidligere har udviklet HAPE/HACE.

Nogle mennesker bør være særdeles forsigtige med rejser i højdeklima:

• Mennesker med velbehandlede hjerte-/lungesygdomme (for eksempel emfysem og astma).
• Gravide og Børn
• Overvægtige og mennesker med svær diabetes
• Mennesker med forhøjet blodtryk.
• Mennesker med tendens til søvnapnø.
• Mennesker som tidligere har udviklet akut højdesyge (AMS).