VaccineSpecialisten logo


Du har valgt følgende 0 lande:

    Særlige myndighedskrav

    Gul feber:

    • Nogle lande kræver vaccination mod gul feber for alle rejsende. Ophold eller transit i lande, hvor gul feber kan forekomme, kan også medføre vaccinationskrav senere på rejsen.
    • WHO anbefaler ikke revaccination af tidligere gul feber vaccinerede.
    • Ved den rejsemedicinske konsultation hos VaccineSpecialisten rådgives du, vedrørende om en gul feber vaccine kræves til netop dit rejsemål.

    Meningitis:

    • Meningokok-vaccination kræves ved pilgrimsrejse til Saudi-Arabien fra 2-års-alderen.

    Polio:

    • WHO’s krisekomité har på sit seneste møde vurderet, de fremskridt mod den endelige udryddelse af polio, som var opnået i de seneste år, er tabt, og at risikoen for international spredning af poliovirus er på det højeste niveau siden den internationale krisesituation blev erklæret i 2014.
      I 2019 er der set en kraftig stigning i poliotilfælde forårsaget af vild poliovirus i Pakistan, og desuden udbrud af vaccinerelateret polio i en række nye lande i både Afrika og Asien.
    • Det betyder, at der i øjeblikket, og i medfør af det internationale sundhedsregulativ, er krav om (re)vaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i mindst fire uger i enten: 
    • Afghanistan, Pakistan, Nigeria, Somalia, Papua Ny Guinea eller Indonesien, Malaysia, Myanmar og Filippinerne og hvor den seneste poliovaccination er givet for mere end 1 år siden. 
    • Der anbefales (re)vaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i mindst 4 uger i landet, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end 1 år siden:
      Angola, Benin, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Elfenbenskysten, Kina, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Ghana, Mozambique, Niger, Nigeria, Filippinerne, Somalia, Togo og Zambia.
    • I denne situation anbefaler de danske myndigheder, at revaccinationen gives inden afrejse fra Danmark, primært for at sikre, at den rejsende får en kvalitetssikret vaccine under sterile forhold. Vaccinationen skal dokumenteres i det gule internationale vaccinationskort.
    • Hvis man allerede er revaccineret inden for 12 måneder (og rejser ud af landet igen inden for denne periode), skal man medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen.
    • Ved rejser til lande hvor polio er påvist inden for de seneste 3 år, men hvor der ikke er tegn på spredning til andre lande, bør alle rejsende være fuldt vaccineret mod polio. Dette gælder aktuelt for rejsende til:
      Kenya og Papua Ny Guinea.

    Læs mere om Polio-opdatering på verdensplan - Statens Serum Institut

    Online booking - døgnet rundt
    Bestil tid i dag!

    Du er altid velkommen til at ringe
    Tlf. 42 26 00 00

    eller sende en mail til
    info@vaccinespecialisten.dk