VaccineSpecialisten logo

Nyheder

Høj forekomst af vestnilfeber i Central- og Sydeuropa i sommeren 2018

ECDC, Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol, har rapporteret om usædvanligt mange lokale tilfælde af vestnilfeber i flere lande i Central- og Sydeuropa hen over sommeren 2018 og netop udsendt en advarsel herom.
Rejsende til de berørte områder skal beskytte sig imod myggestik, og henvende sig til egen læge efter hjemkomsten ved gener som feber, hovedpine og generel sygdomsfølelse samt hududslet.

Indtil den 9. august var der påvist i alt 335 bekræftede eller sandsynlige lokalt erhvervede tilfælde af vestnilfeber, fordelt på følgende lande: Italien 123, Serbien 102, Grækenland 59, Rumænien 23, Ungarn 23, Frankrig 3 og Kosovo 2. Til sammenligning blev der i årene fra 2014 til 2017 i den samme sommerperiode kun rapporteret om 5-45 tilfælde per år. 

Medianalderen for de rapporterede tilfælde er 64 år. Der er dobbelt så mange mænd som kvinder. Der er foreløbig i 2018 rapporteret om 17 dødsfald: 9 i Serbien, 3 i Grækenland, 3 i Italien, 1 i Kosovo og 1 i Rumænien.

Kommentar fra SSI:

Samlet set tyder de mange rapporterede tilfælde af vestnilfeber i 2018 på en betydeligt højere forekomst og dermed smitterisiko end normalt. Der må forventes at ses yderligere tilfælde i de kommende uger og måneder.

Smitte med vestnilfeber sker hovedsageligt ved stik af Culex-myg, den almindelige stikmyg. Rejsende til de berørte områder bør derfor beskytte sig mod myggestik bl.a. ved tildækning af huden og brug af myggebalsam.

Kilde: SSI, EPI-Nyt uge 28/33 2018

Pilgrimsrejse til Mekka og Medina:

Mange muslimer vælger at tage på pilgrimsrejse til Mekka. Sundhedsministeriet i Saudi Arabien fraråder pilgrimsrejser for børn, gravide, personer >65 år eller personer med kroniske sygdomme eller cancer.

På grund af det fortsatte udbrud af Middle East Respiratory Syndrome Coronavirus (MERS-CoV), anbefales pilgrimsrejsende at undgå kontakt med dyr (specielt kameler), når de besøger gårde, markeder og staldområder. Denne corona-virus smitter oftest via dråbesmitte (som nys og hoste fra en smittet person). Sygdommen er oftest mild, men kan udvikle sig til en alvorlig livstruende luftvejssygdom - især hos personer med en kroniske sygdomme. Pilgrimsrejsende kan være i øget risiko for smitte på overbefolkede steder som offentlige bade, offentlige transportmidler og under indkvartering.

Pilgrimme, der besøger Mekka, bør, forud for rejsen, sørge for at have de obligatoriske vaccinationer mod meningitis (A, C, Y og W-135) og gul feber, hvis den rejsende kommer fra et område med endemisk sygdom.
Det anbefales ydermere at være vaccineret mod hepatitis A+B, polio, influenza, mæslinger, difteri og stivkrampe.

Pilgrimme bør følge de anbefalede råd om personlig hygiejne og de anbefalede tiltag til at forebygge fødevare- og drikkevarebårne sygdomme for at nedsætte risikoen for rejsediarré og luftvejsinfektioner. Hvis man, efter hjemkomst fra pilgrimsrejsen, viser tegn på infektioner, da bør den rejsende oplyse om sin rejsehistorik ved kontakten til sundhedssystemet.

Kilde: ECDC - Communicable disease threats report - April 2018

Rejserelaterede tilfælde af Hepatitis A:

Hvis man står foran at skulle rejse til Tyrkiet, Egypten, Marokko eller Pakistan, er der ekstra god grund til, at blive vaccineret mod smitsom leverbetændelse.

En ny undersøgelse, udført af Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol (ECDC), viser nemlig, at en meget stor del af dem, der smittes med hepatitis A, mens de er ude at rejse, bliver smittet i disse fire lande. Selv om der er sket et mindre fald de senere år, udgør rejser til udlandet fortsat en stor andel af årsagen til smitte med smitsom leverbetændelse.
Rejser til Tyrkiet, Egypten, Marokko og Pakistan står alene for 36% af alle rejserelaterede hepatitis A-tilfælde i Europa.

Det er SSI, der er kommet med de danske data til undersøgelsen.

Hepatitis A er en af de hyppigste årsager til fødevarebårne infektioner i verden. Folk fra Europa, som rejser til lande, hvor hepatitis A er udbredt, smittes ofte gennem forurenede fødevarer eller drikkevand.

Kilde: SSI, 11.juni 2018.

Hepatitis A udbrud i Danmark og EU:

Statens Serum Institut melder ud vedrørende et udbrud med smitsom leverbetændelse forårsaget af hepatitis A-virus. Det omfatter indtil videre 42 patienter i seks forskellige lande i Europa; Danmark, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien. Internationalt er der konstateret 42 patienter smittet med hepatitis A.

I Danmark er ni patienter indtil videre blevet syge med den samme type hepatitis A-virus fra januar til april 2018. Bortset fra én patient, der har rejst til Marokko, formoder man, at de alle er smittet i Danmark.

Hepatitis A smitter især via mad eller drikkevand, der er blevet forurenet med virus fra menneskelig afføring. Der er tidligere set fødevarebårne udbrud med hepatitis A i Europa, hvor smittekilden blandt andet har været friske bær, frosne bær og skaldyr og senest i Danmark i begyndelsen af 2018, hvor 31 danskere blev syge og hvor efterforskningen entydigt pegede på, at smittekilden var dadler fra Iran.

Da kilden til udbruddet endnu ikke er fundet, opfordres til generel god hånd- og køkkenhygiejne.

Kilde: SSI, 23.maj 2018 

Gratis mæslingevaccination til ikke-immune voksne:

Danmark har den 1. april 2018 indført tilbud om gratis vaccination mod mæslinger til voksne.
Tilbuddet gælder, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger. Man kan blive gratis vaccineret enten hos sin egen praktiserende læge eller på en privat vaccinationsklinik.

Tilbuddet gives i form af én MFR-vaccine, som udover at beskytte mod mæslinger også beskytter mod fåresyge og røde hunde. Næsten alle personer født før 1974 har haft mæslinger og er derfor immune.

Selvom Danmark har haft et to-dosis MFR-vaccinationsprogram i mere end 30 år og nu har elimineret mæslinger, er der en gruppe, især blandt yngre voksne op til omkring 45-årsalderen, som ikke er blevet vaccineret som børn, og som heller ikke har haft sygdommen, da den har været sjælden i det meste af deres levetid.

Når man som dansker rejser til lande, hvor mæslingevirus fortsat cirkulerer, er man i risiko for at møde dette meget smitsomme virus og blive syg, hvis man ikke er vaccineret eller ikke tidligere har haft mæslinger. Det gælder også, når man rejser til lande inden for Europas grænser. Hjemvendte rejsende med mæslinger vil kunne smitte ikke-immune personer i Danmark.
Derfor opfordrer sundhedsmyndighederne til, at man både er vaccineret mod mæslinger ved ophold i Danmark samt inden eventuel udlandsrejse - også, når man rejser til lande inden for Europas grænser.

Kilde; EPI-Nyt, SSI uge 13-14, 2018

Opdatering om gul feber i Brasilien:

Der har i 2018 til medio marts måned været påvist flere tilfælde af gul feber i Brasilien end i hele 2017.

Der er forventning om fortsat smittespredning i de næste måneder, og det er usikkert i hvilket yderligere omfang områder, som normalt er fri for gul feber, kan blive inddraget. Desuden er der risiko for, at smittespredningen kan overgå fra en situation med smitte i primært skovområder til egentlig by-smitte.

På denne baggrund har Statens Serum Institut (SSI) efter konference med sin rejsereferencegruppe besluttet indtil videre at anbefale gul feber-vaccination til alle rejsende til Brasilien over 9-månedersalder.

Personer over 60 år samt gravide må vaccineres efter individuel vurdering, herunder om de skal opholde sig i et område i Brasilien med aktuel smittespredning.

Der er fortsat ingen krav om gul feber-vaccination ved indrejse til Brasilien.

Kilde: SSI 16/3-18

Gul feber i Brasilien:

I de seneste uger er der desværre sket en tredobling af humane tilfælde af gul feber i Brasilien, specielt i staterne São Paulo og Minas Gerais.

I perioden fra 1. juli 2017 til 14. januar 2018 blev der påvist 35 bekræftede tilfælde af gul feber, inkl. 20 dødsfald. De bekræftede tilfælde er rapporteret fra staterne São Paulo (20 tilfælde og 11 dødsfald), Rio de Janeiro (tre tilfælde og ét dødsfald), Minas Gerais (11 tilfælde og syv dødsfald) og Federal District (ét dødsfald). Herudover er der 145 mistænkte tilfælde.

De brasilianske myndigheder har planlagt større vaccinationskampagner i staterne São Paolo og Rio de Janeiro i perioden fra den 25. januar til den 17. februar og i staten Bahia i perioden fra den 19. februar til den 3. marts. Målet er at vaccinere ca. 22 millioner mennesker i 77 distrikter i de 3 stater.

Det årlige karneval i Rio de Janeiro finder sted fra den 9. til 14. februar 2018.

WHO anbefaler ikke aktuelt gul feber-vaccination af rejsende til selve Rio de Janeiro by, men forholdene kan ændre sig hurtigt, og læger og rejsende opfordres til at holde sig orienteret via SSI’s rejsehjemmeside eller ringe til VaccineSpecialisten på 42 26 00 00.

Kilde; EPI-Nyt, SSI uge 4, 2018

Gratis HPV-vaccination til drenge, der er til drenge:

Fra den 1. februar 2018 kan drenge, der er til drenge, blive gratis HPV-vaccineret, hvis de er mellem 15 og 20 år. Tilbuddet slutter den 31. december 2018.

Tilbuddet er et af initiativerne under regeringens kræftplan IV, og har til formål at forebygge HPV-infektion hos drenge, der har eller som kommer til at have sex med andre drenge og mænd. Mænd, der har sex med mænd, har nemlig en markant større risiko for at udvikle analkræft på baggrund af en HPV-infektion end mænd, der udelukkende har sex med kvinder.

Drengene skal have tre HPV-vaccinationer inden for en periode på seks måneder. Man kan få den første vaccination fra den dag, man fylder 15 år. Man kan blive gratis vaccineret indtil sin 20-årsfødselsdag. Den første vaccination skal gives senest den 30. juni 2018, og drengene kan blive færdigvaccineret indtil 31. december 2018.

Man kan blive vaccineret hos egen læge eller på en af AIDS-Fondets Checkpointklinikker i Aarhus, Odense eller København.

Kilde; EPI-Nyt, SSI uge 4, 2018

Polio up-date:

Polio er desværre stadig tilstede i få lande i verden.

I 2017 har der indtil nu været 15 tilfælde af polio forårsaget af vild poliovirus, hvilket er det laveste antal tilfælde nogensinde. Alle tilfældene har været i Afghanistan og Pakistan. WHO gør sig store bestræbelser på at udrydde polio.

Aktuelt spredes poliovirus fra Afghanistan, Pakistan og Nigeria. Nigeria har rapporteret om tilfælde af poliovirus i 2016, idet en stor del af befolkningen i det nordlige Nigeria er helt eller delvist utilgængelig for vaccination, og WHO vurderer, at der med stor sandsynlighed cirkulerer uerkendt poliovirus i denne del af landet, og at der er risiko for spredning herfra til nabolandene.

Det betyder, at der fortsat er krav om (re)vaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i mindst 4 uger i enten Afghanistan, Pakistan eller Nigeria, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end 1 år siden.

De danske myndigheder anbefaler fortsat, at revaccinationen gives inden afrejse fra Danmark, primært for at sikre, at den rejsende får en kvalitetssikret vaccine under sterile forhold. Vaccinationen skal dokumenteres i det gule internationale vaccinationskort.
Hvis man allerede er revaccineret inden for 12 måneder (og rejser ud af landet igen inden for denne periode) skal man medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen.

Ved rejser til lande hvor poliovirus er påvist inden for de seneste 3 år, men hvor der ikke er tegn på spredning til andre lande, bør alle rejsende være fuldt vaccineret mod polio. Dette gælder aktuelt for rejsende til Cameroun, Guinea, Laos, Madagaskar, Mozambique, Myanmar og Ukraine.

Kilde; EPI-Nyt, SSI uge 48, 2017

Udbrud af chikungunyavirus-infektion i Lazio-regionen i Italien og Var-regionen i Frankrig:

Chikungunyavirus-infektion skyldes en myggeoverført virus. 2-4 dage efter smitten opstår pludselig høj feber med kulderystelser, muskelsmerter og symmetriske svære ledsmerter i flere led af gangen, og hyppigt rammes led, der tidligere har givet anledning til smerter. Der kan være ledsagende uspecifikke symptomer som træthed, kvalme opkastninger og røde øjne. Sygdommen varer oftest 7-10 dage. 
Små børn, ældre over 65 år og gravide er særlig udsat for alvorlig chikungunyavirus-infektion med hæmorragisk feber og meningitis, eventuelt med kramper.  Smitte overføres med myggen der kaldes Tigermyggen, som er vidt udbredt i området omkring Middelhavet, men som er påvist så nordligt som i Holland om sommeren.

De italienske sundhedsmyndigheder har rapporteret om et udbrud af chikungunyavirus-infektion i Lazio-regionen, dels i området omkring kystbyen Anzio og dels i Rom-området. Der er desuden påvist to tilfælde i Latina, som ligger ca. 30 km øst før Anzio, og som ikke har været i hverken Rom eller Anzio.

I Lazio-regionen er der indtil den 20. september 2017 rapporteret om 111 bekræftede tilfælde. Der er endvidere 68 sandsynlige og 95 mistænkte tilfælde. Dette er en kraftig stigning siden den 14. september, hvor der var rapporteret om 15 bekræftede tilfælde. Blandet de 111 bekræftede tilfælde er de 71 bosiddende i Anzio eller har besøgt byen. Således har de lokale sundhedsmyndigheder i regionerne Emilia Romagna og Marche begge meldt om ét bekræftet tilfælde, som havde været i Anzio.
I alt 38 bekræftede tilfælde er bosiddende i Rom.
De lokale sundhedsmyndigheder i Lazio-regionen har iværksat kontrolforanstaltninger for at begrænse smitten, dels ved sprøjtning mod myg, ved forholdsregler til at forhindre blodbåren smitte samt ved information af lokalbefolkningen.

Sundhedsmyndighederne i Frankrig har tidligere informeret om 2 tilfælde af chikungunyavirus i august 2017 og den 21. september 2017 informeret om yderligere to bekræftede tilfælde i en landsby ca. 10 km fra Cannes-des-Maures.
De lokale myndigheder har implementeret vektorkontrol, dør-til-dør besøg for at identificere evt. yderligere mistænkte tilfælde samt information til lokalbefolkningen i området.

Kilde; EPI-Nyt, SSI uge 39, 2017

Sporadiske tilfælde af malaria i Sydeuropa:
 
I løbet af sommeren 2017 er der i flere sydeuropæiske lande rapporteret om sporadiske tilfælde af lokalt erhvervet malaria, som antages at være introduceret til lokalområderne af tilrejsende.

Grækenland: 5 tilfælde, Italien: 1 tilfælde, Frankrig: 2 tilfælde og Cypern: 3 mulige tilfælde.

Ifølge det europæiske overvågningssystem for smitsomme sygdomme, blev der i EU i 2016 rapporteret om 12 tilfælde af lokalt erhvervet malaria: Otte tilfælde i Grækenland, to i Frankrig, ét i Spanien og ét i Litauen.
Alle tilfælde blev klassificeret som sporadiske tilfælde af introduceret malaria fra personer med forudgående ophold i malariaområde, eller eventuelt såkaldt lufthavnserhvervet malaria, hvor malaria-inficerede Anopheles-myg introduceres i et begrænset område omkring en lufthavn efter ankomst af et fly fra et malariaendemisk område.
Der blev ikke rapporteret om vedvarende cirkulation af malaria indenfor EU i 2016, og risikoen for spredning af malaria i EU i forbindelse med de aktuelle tilfælde vurderes som meget lav.

For rejsende til områder med rapporter om lokalt introduceret malaria er risikoen for smitte også meget lav, men da der også er påvist andre myggeoverførte sygdomme i det sydlige Europa (chikungunya- og vestnilvirus-feber), anbefales det generelt, at rejsende i Sydeuropa beskytter sig mod myggestik.

Der har været lokalt erhvervede malariatilfælde i Grækenland siden 2009 med det højeste antal tilfælde i 2011 og siden 2012 har der været begrænset lokal malariasmitte. Smitten har været introduceret fra tilrejsende, og udbruddene har været lokaliseret forskellige steder i Grækenland, hvorfor landets status som malariafrit område ikke har været truet.

Kilde: EPI-Nyt, SSI, uge 39, 2017

Udbrudet af gul feber i Brasilien er overstået:

Sundhedsministeriet i Brasilien har den 7. september 2017 erklæret udbruddet for ovre, idet der ikke har været rapporteret om nye tilfælde af gul feber siden juni 2017.

Anbefalingen om gul feber-vaccination for rejsende til Brasilien ændres derfor til: 

  • Brasilien kræver ikke aktuelt vaccination mod gul feber for rejsende fra andre lande.
  • Gul feber-vaccination anbefales alle rejsende over 9-måneders-alder til områder i Brasilien med risiko for transmission af gul feber, dvs. overalt i staterne Acre, Amapá, Amazonas, Distrito Federal inkl. selve Brasilia, Goiás, Maranhão, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul, Minas Gerais, Pará, Rondônia, Roraima og Tocantins.
  • Vaccination anbefales endvidere til områder i andre stater, hvor der er risiko for transmission, herunder den vestlige del af staten Bahia, den centrale og vestlige del af Paraná, den sydlige del af Piauí, hele Rio Grande do Sul på nær den sydøstligste del, den central- og vestlige del af Santa Catarina og den vestlige og centrale del af staten São Paulo.
  • Specifikt anbefales gul feber-vaccination til besøgende til Iguaçu-vandfaldene, uanset om man ankommer til området fra Argentina, Paraguay eller Brasilien.
  • Kystbyerne, herunder Rio de Janeiro, São Paulo, Salvador, Recife og Fortaleza er ikke risikoområder for gul feber.

Kilde: SSI, September 2017

Udbrud af Malaria i Kap Verde:

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at et udbrud af malaria har udviklet sig i Kap Verde. Der er tale om den alvorlige type af malaria (falciparum).

Kap Verde har i det senere år nedbragt forekomsten af malaria markant. I de sidste fem år har landet således kun haft enkelte tilfælde af malaria hvert år. Men i juni-juli 2017 har der været rapporteret om 45 tilfælde af lokalt erhvervet malaria i hovedstaden Praia på øen Sao Tiago (Santiago).

De nationale sundhedsmyndigheder arbejder sammen med WHO på at undersøge udbruddet nærmere og iværksætte relevante kontrolforanstaltninger. Man arbejder bl.a. på at genetablere et effektivt vektorkontrolprogram, som ikke har fungeret tilstrækkeligt i de senere år, hvorved højere myggeforekomst har medført øget risiko for malariatransmission, bl.a. relateret til visse byggepladser og rismarker omkring hovedstaden Praia.

Aktuelt anbefaler Statens Serum Institut (SSI), at rejsende til Kap Verde informeres om den aktuelle forhøjede malariarisiko og tager de nødvendige forholdsregler:

  1. Alle rejsende skal forsøge at undgå myggestik ved brug af effektiv myggestiksprofylakse. 
     
  2. Rejsende til hovedstaden Praia og øen Sao Tiago anbefales indtil videre desuden at tage forebyggende malariamedicin, som er effektiv mod falciparum-malaria. 
     
  3. Alle rejsende til Kap Verde bør være opmærksomme på symptomerne på malaria, dvs. feber og influenzalignende sygdom, og bør kontakte læge ved febersygdom med henblik på at blive hurtigt undersøgt for malaria. Dette gælder også de rejsende, som er hjemvendt fra Kap Verde indenfor de seneste uger-til-måneder.

Kilde: SSI, August 2017


Meningokoksygdom i Danmark 2017:

Statens Serum Institut kunne i foråret melde, at der havde været en stigning i forekomsten af invasiv meningokoksygdom forårsaget af bakterien Neisseria Meningitidis serotype W135.

Sygdommen kaldes også smitsom meningitis og har siden 1980 været anmeldelsespligtig. I 2016 blev der anmeldt otte tilfælde af W135, hvilket var en stigning. Det betyder, at W135 nu er den næsthyppigste gruppe, kun overgået af serotype B.

Der blev, i starten af 2017 i Københavnsområdet, meldt flere tilfælde af sygdommen og desværre havde 2 af disse tilfælde dødelig udgang.
Der blev konstateret et tilfælde af meningokoksygdom under Roskildefestivallen og senest i september er der fundet et tilfælde af denne sygdom på Oure efterskole.

Smitsom meningitis forårsages af bakterien Neisseria Meningitidis. Der findes flere serotyper af denne bakterie; A, B, C, W-135 og Y. Disse serotyper kan forårsage den frygtede infektion, der kan lede til blodforgiftning og hjernehindebetændelse.
Der er en lille del af befolkningen, der er raske smittebærere og disse bærer bakterierne i deres næse- eller svælg uden at vise tegn på sygdom. Hos unge/yngre voksne kan der være helt op til 30% som bærer smitten, hvorfor man ofte ser udbrud af sygdommen, hvor mange unge er samlet.
Sygdommen smitter ved direkte kontakt eller dråbekontakt og tiden, fra man bliver smittet til sygdommen viser sig, er kun omkring 2-10 dage. Sygdommen kan herefter meget hurtigt udvikle sig til en livstruende infektion og selv med behandling er dødeligheden op til 15%.

Nære kontakter til et meningitistilfælde tilbydes antibiotikaprofylakse og vaccination. Nære kontakter er personer, der inden for 10 dage før sygdomsdebut har sovet under samme tag eller været "kyssekæreste" med patienten. Hvem der tilbydes antibiotikaprofylakse afgøres af Styrelsen for Patientsikkerhed, som efterfølgende vil sikre evt. opfølgning med vaccination.

Der findes flere vacciner der virker forebyggende mod meningokoksygdom: 

NeisVac-C® beskytter kun mod serotype C.
Nimenrix® og Menveo® beskytter mod serotyperne A, C, Y og W-135.
Trumenba® og Bexero® beskytter kun mod serotype B.

Vaccinen der beskytter mod de 4 serotyper A, C, Y og W 135, kan gives fra 1 år´s alderen som en enkelt dosis (<1 år skal modtage 2 doser) og vaccinen dækker herefter i 5 år.

Vaccinen er indført i børnevaccinationsprogrammet i flere lande. England har nu indført et vaccinationsprogram med den firevalente vaccine mod serotyperne A, C, Y og W-135 for aldersgruppen 13-18 år, idet denne aldersgruppe har den højeste forekomst af bærertilstand samt forhøjet risiko for meningokoksygdom.

Vaccination mod meningitis er anbefalet ved bl.a. rejser til meningitisbæltet i Afrika (syd for Sahara), rejser til områder, hvor der nyligt har været udbrud af meningitis og vaccinationen er et krav ved pilgrimsrejser til Mekka.

Der er øget risiko for smitte med meningokokker, hvor mange mennesker er samlet.
Derfor kan vaccination ligeledes anbefales ved studieophold i udlandet, hvor de unge bor på campus/college. Tilsvarende kan man i Danmark vælge, at vaccinerer de unge der skal på efterskole og derfor bor, sover og opholder sig under samme tag.

Hvis man er nær kontakt til en smittet vil man blive underrettet af myndighederne om de tiltag der evt vil blive iværksat.
Antibiotikaprofylakse gives med henblik på både at udrydde bærertilstanden hos personer, der har haft bakterien i næsesvælget i lang tid og dermed har opbygget en vis immunitet (disse personer kan smitte andre personer), og at udrydde bærertilstand hos nyligt smittede (som har en risiko for selv at blive syge). 
Effekten af vaccination supplerer effekten af forebyggende antibiotika og har til formål at forhindre nye tilfælde på lidt længere sigt.
Hverken forebyggende antibiotika eller vaccination er 100 % effektiv. Personer, der har fået forebyggende behandling, skal derfor fortsat være opmærksomme på sygdomstegn.

Kilde: EPI-NYT uge 6 og 28-33, 2017; SSI

Mæslinger i Danmark 2017:

Efter ét tilfælde af mæslinger i Jylland er der fundet flere tilfælde af mæslinger på Sjælland. 

Statens Serum Institut (SSI)  påviste i marts 2017 et tilfælde af mæslinger i Jylland. Den smittede var ikke MFR-vaccineret og var efter alt sansynlighed blevet smittet under en rejse til Thailand.
SSI påviste igen, først i august, et tilfælde af mæslinger på Vestsjælland. Den smittede havde usikker MFR-vaccinationsstatus og havde været i Polen i juli 2017. SSI har sidst i august påvist yderligere to tilfælde af mæslinger hos personer, bosiddende i henholdsvis Syd- og Midtsjælland. Begge de smittede personer har usikker MFR-vaccinationsstatus. Der er ingen oplysninger om forudgående udlandsrejse eller kontakt til andre mæslingesmittede.

Læger, især på Sjælland, er blevet opfordret til i de kommende uger at være særligt opmærksomme på patienter, der præsenterer sig med symptomer forenelige med mæslinger.
Sygdommen starter som en svær forkølelse med hoste, lysskyhed og høj feber. Der kan ses små hvidlige pletter (såkaldte Koplikske pletter) i mundslimhinden i dette forløb. Efter 3-4 dage ses midlertidig bedring. Efter få dage sker typisk en forværring med en ny feberepisode ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt (omtrent 13-14 dage efter smitte). Udslættet begynder bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over hals og krop for til sidst at vise sig på arme og ben.
Patienten er smitsom ca. 4 dage før og efter fremkomst af udslæt. 

Vigtigste forebyggelse er MFR-vaccination.

MFR-vaccination tilbydes normalt alle børn ved 15 måneder og 4 år i det danske børnevaccinationsprogram. Der kan ved sikker udsættelse for smitte, dvs. ved kontakt til et laboratoriebekræftet eller epidemiologisk linket tilfælde, gives MFR-vaccination inden for 3 døgn og normalt human immunglobulin inden for 6 døgn som postekspositionsprofylakse (PEP) til ikke-immune kontakter.

SSI anbefaler fortsat, at en mæslingevaccination overvejes som rejsevaccination og ikke kun til fjerne rejsemål, men også inden for EU´s grænser. 
Man kan få mæslinger eller tage mæslingesmitten med hjem fra lande, hvor man normalt ikke tænker, at man er i risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme.
Alle ikke-vaccinerede unge født efter 1974, bør få vaccinen, hvis de ikke har haft mæslinger. Ældre danskere, der som barn havde mæslinger, er immune, så de behøver ikke vaccinen.

SSI anbefaler, at man bør være vaccineret, uanset om man er barn eller voksen, hvis man ikke havde mæslinger som barn. Og er man en af dem, der skal til EU i den kommende tid, bør man bestemt overveje at modtage vaccinen. 
Fra man modtager vaccinen til den virker fuldt ud - vil der gå 10-14 dage, så det er bedst at få vaccinen i god tid inden afrejse. Det er dog stadig bedre at blive vaccineret end slet ikke.

Kilde: EPI-NYT Uge 28-34 2017; SSI.

Gul feber udbrud i Brasilien:

Udvidede anbefalinger for vaccination mod gul feber ved rejse til Brasilien

Udbruddet af gul feber i Brasilien udvikler sig fortsat til nye områder, som normalt ikke regnes for gul feber-risikoområder. Der rapporteres nu om bekræftede tilfælde af gul feber i staten Rio de Janeiro og om mistænkte tilfælde i staten São Paulo. Der er fortsat ikke rapporteret om tilfælde i byerne Rio de Janeiro eller São Paulo.

På baggrund af den usikre situation har SSI efter konference med sin rejsereferencegruppe besluttet indtil videre at anbefale gul feber-vaccination til alle rejsende til Brasilien over 9-måneders-alder. Der er fortsat ingen krav om gul feber-vaccination ved indrejse til Brasilien.

Vaccinen kan gives fra 9-måneders-alderen. Beskyttelse indtræder 10 dage efter vaccination.
Der gives én dosis. Én vaccination giver livslang beskyttelse. Dette gælder også for personer, som tidligere er vaccineret mod gul feber.

Kilde: EPI-NYT uge 12 2017; SSI.

Mæslingeepidemi i Europa 2016-2017:

Mæslinger cirkulerer fortsat i en række lande, både inden for Europa og i fjernere dele af verden, og giver anledning til store udbrud.
I Europa er der i perioden januar 2016 til januar 2017 anmeldt 4.484 tilfælde af mæslinger til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC). De fem lande med flest tilfælde er Rumænien (1.995 tilfælde), Italien (1.020 tilfælde), England (575 tilfælde), Tyskland (364 tilfælde), og Belgien (103 tilfælde). Blandt disse 4.484 tilfælde er der registreret 13 dødsfald på grund af sygdommen.

Mæslingesygdommen er en af de mest smitsomme sygdomme, der overhovedet findes. Der tilbydes mæslingevaccine til alle danskere i et 2 dosisprogram (gives i 15 måneders alderen og igen ved 4 års alderen), hvor man efter 2 doser er 99% beskyttet.

SSI anbefaler at en mæslingevaccination overvejes som rejsevaccination og ikke kun til fjerne rejsemål, men også inden for EU´s grænser. 
Man kan få mæslinger eller tage mæslingesmitten med hjem fra lande, hvor man normalt ikke tænker, at man er i risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme. A
lle ikke-vaccinerede unge under 40 år, bør få vaccinen, hvis de ikke har haft mæslinger. Ældre danskere, der som barn havde mæslinger, er immune, så de behøver ikke vaccinen.

SSI anbefaler, at man bør være vaccineret, uanset om man er barn eller voksen, hvis man ikke havde mæslinger som barn. Og er man en af dem, der skal til EU i den kommende tid, bør man bestemt overveje at modtage vaccinen. 
Fra man modtager vaccinen til den virker fuldt ud - vil der gå 10-14 dage, så det er bedst at få vaccinen i god tid inden afrejse. Det er dog stadig bedre at blive vaccineret end slet ikke.

Kilde: EPI-Nyt SSI

Så mange er beskyttede mod mæslinger:

  • MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, blev indført i børneprogrammet 1. januar 1987. Derfor har de fleste unge voksne op til ca. 28-års-alderen fået mindst én MFR-vaccine.
  • De fleste yngre voksne op til 40-års-alderen vil derfor være immune mod mæslinger, dog formodes op til ca. 10 procent af hver årgang født siden 1987 at være ubeskyttede.
  • Ikke-immune voksne i denne aldersgruppe bør MFR-vaccineres, og særligt inden rejse til områder med cirkulation af mæslinger. Men kan dog regne med, at alle over 40-års-alderen har haft mæslinger, og der er ikke nogen generel anbefaling om MFR-vaccination af denne aldersgruppe ved rejse til områder med udbrud af mæslinger.
  • Ved konkret viden om manglende immunitet mod mæslinger, kan man dog godt vaccinere personer over 40 år, og der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for MFR-vaccination.
  • For alle voksne gælder, at hvis man ikke tidligere er MFR-vaccineret eller har haft sygdommen, kan man MFR-vaccineres. MFR-vaccine er gratis for børn og unge under 18 år. Er man over 18 år skal man selv betale sin vaccination.
  • Kvinder i den fødedygtige alder har dog tilbud om gratis vaccination mod røde hunde, hvis de ikke er immune. Tilbuddet gives i form af MFR-vaccine.
  • Det er usædvanligt med alvorlige bivirkninger efter MFR-vaccination, og disse optræder alle mange gange sjældnere (100-1.000 gange sjældnere) end de komplikationer, der ses efter mæslingesygdom og som kan ende dødeligt.
Kilde: Statens Serum Institut

Zikavirus:

Opdateret 7.oktober 2016
 

Få den nyeste viden og en opdateret oversigt over forekomsten i Stillehavsregionen, Sydamerika, Mellemamerika, Caribien, Asien og sidst i Florida: Statens Serum Instituts side om Zikavirus

De danske sundhedsmyndigheders anbefalinger til danske rejsende findes via linket ovenfor.

Anbefalinger fra andre lande og internationale sundhedsorganisationer kan afvige fra hinanden afhængig af den lokale vurdering af situationen og baseret på både kendte og mindre kendte faktorer og forhold.

Læs evt. mere på: det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrols hjemmeside.

Følgende anbefalinger gælder aktuelt for Danmark: 

Gravide og kvinder, der aktuelt påtænker at blive gravide, rådes til at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med udbrud af zikavirus (se link til viden om zikavirus på Statens Serum Instituts hjemmeside).
 
Hvis rejsen ikke kan udskydes, er det vigtigt, at den gravide beskytter sig særligt godt mod myggestik. Dette gælder uanset, hvor man som gravid rejser hen i verden, hvor der er risiko for myggeoverførte sygdomme (se Beskyttelse af gravide rejsende på Statens Serum Instituts hjemmeside).
 
Gravide, som har rejst i zikavirus-ramte områder, bør nævne dette ved graviditetskontroller.
 
Kvinder, der har rejst i de berørte områder og som planlægger graviditet, opfordres til at vente 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide. 
 
Mænd, der vender hjem fra områder med udbrud af zikavirus, og som har en partner der er gravid, opfordres til kondombrug resten af graviditeten. Hvis partneren er i den fertile alder, men ikke er kendt gravid, anbefales det, at manden anvender kondom i mindst 2 måneder efter hjemkomsten. Hvis manden har haft symptomer på zikavirusinfektion under rejsen, eller får det i løbet af de første 2 uger efter hjemkomst, bør parret ud fra et forsigtighedsprincip bruge kondom i, i hvert fald, 6 måneder. Zikavirus er rapporteret at kunne persistere i sæd i 188 dage, men det er uvist i hvor lang tid zikavirus i sæd er infektiøst.

Der findes ingen vaccine og ingen behandling mod Zikavirus. Beskyttelse mod myggestik er derfor den vigtigste forebyggelse af smitte. 

I modsætning til malariamyg, så stikker myggen, som spreder Zikavirus, også om dagen. Rejsende i de berørte områder og særligt gravide samt rejsende med nedsat immunforsvar eller kronikere skal være omhyggelige med at beskytte sig mod myggestik ved at:

  • Have en dækkende påklædning med lange ærmer, lange bukser og sokker.
  • Bruge myggemidler, sove under myggenet og evt. sprøjte boligen med insektmiddel.
  • Myggemidler bør benyttes også om dagen, og indsmøring gentages, hvis man sveder.

Værd at vide om Zikavirus: 

  • Zikavirus forekommer ikke naturligt i Danmark, og der er ikke risiko for en epidemi i Danmark. 
  • Zikavirus overføres med stik fra myggen Aedes, som er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og subtropiske områder. 
  • Det er vigtigt at understrege, at smitten generelt ikke overføres fra menneske til menneske. Der har dog været rapporteret enkelte tilfælde af seksuel smitte. 
  • Op mod 80% af personer, der er inficeret med Zikavirus, oplever ingen symptomer.
  • Zikavirus forårsager mild sygdom med feber, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. 
  • Der er ingen behandling for infektionen, men den går over af sig selv efter 4-7 dage. 
  • Inkubationstiden (tiden, der går fra man bliver smittet, til man får symptomer) kan være op til to uger, men er sædvanligvis kortere. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og EPI-NYT uge 41

Gul feber vaccination ved rejse til Sydfrika:

Fra 3. februar 2015 kræves der ikke længere gul feber vaccination for rejsende fra Zambia, Tanzania, Eritrea, Sao Tome, Somalia og Principe til Sydafrika. 

Der er ved indrejse til Sydafrika et krav om gul feber vaccination for alle rejsende over 1 år, som kommer fra et land med risiko for gul feber. Dette gælder også, hvis den rejsende har opholdt sig i transit i over 12 timer i en lufthavn, i et land med risiko for gul feber. 

Dette gælder dog ikke, hvis den rejsende er i besiddelse af en gyldig undtagelsesattest.

Kilde: Statens Serum Institut